Sejjern - GGG
Sejjern også kaldet SG-Jern er støbejern med kuglegrafit. Det er et godt og ofte billigere alternativ til smedede emner af kulstofstål. Kuglegrafit erstatter almindeligt stål og har på mange områder bedre egenskaber. Det gælder at jo mere perlit i forhold til ferrit, jo stærkere er jernet. Der er forskel på jernets mekaniske egenskaber, alt afhængig af hvor meget af jernet der består af perlit og hvor meget det består af ferrit.
SG-jern anvendes bl.a. til hjulophæng, turboladere, hydraulikkomponenter og tandhjul.
Legeringer indenfor SG-jern:
EN-GJS-400-15 / GGG 40 – typisk til hjulnav
EN-GJS-400-18-LT – typisk til vindkraft
EN-GJS-500-7 / GGG 50 – typisk til dieselmotorer
EN-GJS-600-3 / GGG 60 – typisk til flanger
EN-GJS-700-2 / GGG 70 – typisk til krumtappe