I 1800-t. blev sænksmedning almindelig. Her er der i en faldhammer monteret værktøjer, der er nøjagtige modparter (matricer) til det ønskede emne. Formgivningen kunne evt. foretages trinvis, idet man slog et slag med hvert værktøj, indtil den endelige form var opnået. I nyere tid er der udviklet fuldautomatiske smedemaskiner.
Smedning har været den altdominerende formgivningsmetode for jern og stål frem til ca. 1860, hvor nye metoder gjorde det muligt at fremstille smeltet stål til priser, der gjorde støbning til et realistisk alternativ.