clear
logo for Fe Střberiet

Go to our website with English language

ForsideKontaktTeknologiMaterialerProdukterProfil

Profilsiderne

Historien, Fe Støberiet A/SMission, vision og kerneværdiKundefokusIndkøbspolitikKvalitets- og miljøpolitikLeveringspolitikDownload & dokumenter
Kolofon - web grundlag
Anbefal mig på Facebook Følg os pĂĄ Facebook

Fe Støberiet A/S
Industrivænget 12, Lind
7400 Herning

telefon 97 40 65 10  +45 97 40 65 10
mailadressen er:  fe@fe-s.dk

Historien om Fe Støberiet A/S

Fe støberiet A/S blev grundlagt af Frantz Egon Johannesen i 1949 i Herning under navnet Midtjysk Jernstøberi A/S.

Frantz Egon Johannesen var uddannet håndformer og kom oprindeligt fra Randers. Han besluttede sig for, at ville være selvstændig jernstøber. Da der ikke var et Jernstøberi i Herning på dette tidspunkt, valgte han at flytte fra Randers til Herning og grundlagde i 1949 jernstøberi i Herning.

Støberiet lå i den sydlige ende af Herning vor der stort set kun var industri i starten.

Igennem årene voksede støberiet og man fik efterhånden automatiske formlinier. Støberiet var opbygget således det kunne lave små og mellemstore serier. Dengang blev der lavet meget støbegods til landbruget og andre industrier.

Langsomt begyndte der at komme mulighed for eksport til Sverige og Tyskland. Navnet Midtjydsk Jernstøberi lå ikke så godt til de udenlandske sprog – og det blev besluttet at ændre navnet.

I 1981 blev navnet ændret til Fe Støberiet A/S. Fe er den kemiske betegnelse for jern – men også initialerne på støberiets grundlægger Franz Egon.

I 1986 overtog Claus Johannesen driften af støberiet da Franz Egon gik bort i en alder af kun 68 år. Claus Johannesen var uddannet håndformer på støberiet i Herning, og derefter Ingeniør fra Odense Teknikum.

Efterhånden lå støberiet i Herning ikke længere i et industrikvarter – byen voksende sig langsomt ud i den sydlige del af byen – og det blev lidt et problem at der lå tung industri i den ende af byen.

ByrĂĄdet i Herning besluttede at den tunge industri skulle ud af byen.

I August 1994 erhvervede Fe Støberiet bygninger og maskiner fra det tidligere Holstebro Jernstøberi A/S og flyttede hele produktionen til Holstebro. Dette var en bekostelig flytning og det kneb med at få penge til den daglige drift.

Støberiet gik derfor i 1995 i betalingsstandsning og man søgte en løsning med nye investorer. En tysk kunde til støberiet valgte at skyde kapital ind i virksomheden og driften i Holstebro kunne fortsætte.

I 1998 var tredje generation – Jesper Johannesen uddannet Ingeniør og kom ind i virksomheden på fuld tid med ansvar for produktionen. Støberiet kunne fortsat kun lave gråjern – og efterhånden var der større og større efterspørgsel på segjern. For at producere segjern skulle der investeres i elektriske smelteovne – en meget stor investering som ikke lykkedes.

70 års erfaring med støbegods

Jesper Johannesen valgte i år 2000 at prøve kræfter udenfor familievirksomheden og skabte sig erfaring fra produktion i træbranchen, men kom hurtigt retur med nogle år som direktør på et broncestøberi og som produktionsleder på et aluminiumsstøberi

Det blev efterhånden dyrere og dyrere at producere støbegods i Danamrk, og i september 2003 blev produktionen i Danmark lukket, da Fe Støberiet A/S ikke længere kunne køre med en rentabel drift.

Det blev besluttet at beholde en afdeling i Danmark der kunne betjene kunderne, og der skulle så produceres primært i Tyskland via støberiets tyske investor. Dermed var Fe Støberiet A/S en del af en mindre koncern med støberier i Tyskland og Kina og kunne nu tilbyde et meget større produktprogram inden for støbning af metaller.

I 2004 kom Jesper Johannesen tilbage til Fe Støberiet A/S og kastede sig over salget af støbegods. I 2005 overtog Jesper Johannesen ledelsen og en større andel af virksomheden og Claus Johannesen går på pension efter mere end 40 år i branchen. I 2006 flytter Fe Støberiet A/S tilbage til Herning, hvor der nu rådes over moderne lager- og kontorfaciliteter.

I 2019 vælger Jesper Johannesen at købe den tyske investor ud af Fe Støberiet A/S og fra at have 40% af virksomheden ejer Jesper Johannesen i dag Fe Støberiet A/S 100%.

Fe støberiet A/S har mere end 70 års erfaring, med optimale løsninger indenfor støbning, fremstilling, bearbejdning og overfladebehandling af kvalitetsstøbegods.

Fe Støberiet A/S  •  Industrivænget 12, Lind  •  7400 Herning  •  telefon 97 40 65 10  +45 97 40 65 10  •  mailadressen er:  fe @ fe-s .dk

CMS/CRM by webMeta.dk™