Indholdsfortegnelse

Materialer vi arbejder med

Materialer vi arbejder med​

Fe Støberiet A/S har siden 2003 hvor produktionen lukkede i Danmark opbygget et netværk af underleverandører indenfor mange typer støbning og i mange materialer. Vi kan derfor rådgive og producere indenfor mange flere materialer end du ser ved et almindeligt støberi. Vi kan være kundens total leverandør indenfor støbning – uanset de forskellige legeringer der måtte anvendes. Nedenfor findes de mest gængse legeringer vi kan tilbyde, har i en anden legering kigger vi meget gerne også på det.

Gråjern – GG

Gråjern er gråt støbejern med lamelgrafit. EN-GJL-150 er den type gråjern, der har de længste lameller. Det er grafitten der giver den grå farve.

Gråt støbejern, der er let at støbe og bearbejde. Her udskilles kulstof som grafitflager i forskellige størrelser alt efter hvilken form det har. Jo kortere lameller jo nemmere er det at bearbejde støbejernet. Det har styrke svarende til aluminiumlegeringer, men er sprødt.

Grunden til, at kulstoffet i gråt støbejern forekommer som grafit, er følgende: For det første har gråt støbejern et højt indhold af silicium, og for det andet sker afkølingen af gråt støbejern langsomt i forhold til afkølingen af hvidt støbejern. Gråt støbejern indeholder austenit ved højere temperaturer, som bliver til perlit eller ferrit. Grafitten går ikke i forbindelse med jernet, så gråt støbejern er faktisk stål og grafit, som ligger i en struktur. Der er forskel på, hvor meget træk gråt støbejern kan holde til. Det afhænger af, hvor meget perlit og ferrit, der er i det grå støbejern. Jo mere perlit jo stærkere er jernet, dog til en vis grænse. Gråt støbejern indeholder som sagt mere silicium end hvidt støbejern, desuden indeholder det også mere kulstof end hvidt støbejern. Gråt støbejern indeholder også små mængder svovlmangan og fosfor.

I forhold til hvidt støbejern kan gråt støbejern svejses, dog kan der på det svejsede område dannes hvidt støbejern på grund af den opvarmning, der sker med jernet. Derfor er det nødvendigt at afkøle det langsomt. Gråt støbejern er ikke nær så hårdt som hvidt støbejern. Det bevirker også, at det er bearbejdeligt. Jo mere ferrit jernet indeholder, jo nemmere er det at bearbejde. Gråt støbejern bruges til forskellige formål, men da det er lyddæmpende, bruges det bl.a. til maskindele og også til bremseskiver til person- og lastbiler.

For tekniske data om gråjern og vores rådgivning omkring materialevalg, afhængig af anvendelse, kontakt os på telefon 0045 97 40 65 10.

Normale legeringer indenfor Gråjern:
EN-GJL-150 / GG15 – anvendes typisk til brændeovne og riste
EN-GJL-200 / GG20 – anvendes typisk til gearhuse
EN-GJL-250 / GG25 – anvendes typisk til pumpehuse
EN-GJL-300 / GG30 – anvendes typisk til ventiler
EN-GJL-350 / GG35 – anvendes typisk til cylinder

Sejjern - GGG

Sejjern også kaldet SG-Jern er støbejern med kuglegrafit. Det er et godt og ofte billigere alternativ til smedede emner af kulstofstål. Kuglegrafit erstatter almindeligt stål og har på mange områder bedre egenskaber. Det gælder at jo mere perlit i forhold til ferrit, jo stærkere er jernet. Der er forskel på jernets mekaniske egenskaber, alt afhængig af hvor meget af jernet der består af perlit og hvor meget det består af ferrit

SG-jern anvendes bl.a. til hjulophæng, turboladere, hydraulikkomponenter og tandhjul.

Legeringer indenfor SG-jern:
EN-GJS-400-15 / GGG 40 – typisk til hjulnav
EN-GJS-400-18-LT – typisk til vindkraft
EN-GJS-500-7 / GGG 50 – typisk til dieselmotorer
EN-GJS-600-3 / GGG 60 – typisk til flanger
EN-GJS-700-2 / GGG 70 – typisk til krumtappe

Stål

Carbon stål og specielle stållegeringer, er kendt som meget svejsbare legeringer.

Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon) – lavt indhold.

Ståls grundmetal er jern som kan antage to forskellige krystalstrukturer, kubisk rumcentreret og kubisk fladecentreret, alt efter dets temperatur. Det er sammenspillet mellem disse allotroper og legeringsgrundstofferne, primært kulstof, der giver stål og støbejern deres mange unikke egenskaber. 

Udvalg af legeringer indenfor stål:
GS38 / 1.0420 – anvendes typisk til sænksmedning
GS45 / 1.0443 – anvendes typisk til automobile sliddele
GS52 / 1.0552 – anvendes typisk til svejsbare sliddele
GS60 / 1.0558 – anvendes typisk til sværere sliddele
GS70 / 1.0554 – anvendes typisk til trækkroge og træk

Rustfri stål

Rustfri stål-1
Rustfri stål-2

Rustfrit / Rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom. Ved yderligere tilsætning af andre legeringsgrundstoffer, nikkelmolybdænkulstofkvælstofmangansilicium, titan osv. er der udviklet et stort antal ståltyper, som hver især er karakteriseret ved bestemte egenskaber med hensyn til korrosionsbestandighed, mekanisk styrke, svejsbarhed og formbarhed.

Chrom indholdet bevirker at stålene danner en meget tynd passiverende oxidfilm, der gør at stålene har god bestandighed i et neutralt iltholdigt miljø. Derimod er de fleste rustfri/rustfaste stål ikke bestandige overfor syre og havvand, og som regel heller ikke salt.

Stålene opdeles normalt efter mikrostrukturen, der er afgørende for de mekaniske egenskaber. Der skelnes mellem følgende hovedtyper:

Ferritisk rustfrit / rustfast stål. De simpleste og billigste rustfri ståltyper. Har mekaniske egenskaber der minder om ulegeret / lavtlegeret stål. Vælges typisk hvor man ønsker god korrosionsbestandighed til rimelig pris. F.eks. AISI 430 og 440.

Martensitisk rustfrit / rustfast stål. I familie med de ferritiske rustfri ståltyper, blot med højere indhold af kulstof, hvilket gør det muligt at hærde stålet. Kan hærdes og evt. anløbes til meget høje hårdheder og rimelig sejhed. Bruges ofte hvor korrosionsbestandighed og slidbestandighed er vigtig, som f.eks. knive og andre skærende værktøjer. F.eks. AISI 410 og 420.

Ferritisk- austenitisk rustfrit / rustfast stål (Duplex stål). Duplex stålene har en blandingstruktur bestående af ferrit og austenit (ca. 50/50). Generelt har duplex stålene højere styrke end både de ferritiske og austenitiske, samt udmærket sejhed. Har fremragende udmattelsesstyrke pga. blandingsstrukturen (bliver ikke nemt metaltræt). Er ligesom de austenitiske stål svejsbare.

Stålene benævnes oftest efter EN-standard (DIN), AISI eller UNS. F.eks. benævnes ”almindeligt” austenitisk rustfrit stål EN 1.4301, AISI 304 eller S30400.

Aluminium

Aluminium

Legeringer i aluminium er bestandig overfor vind og vand (sø bestandigt),- anvendes typisk  i Offshore industrien.

Aluminium anvendes i medicinalindustrien, fordi det er let at holde sterilt med den meget finkornede overflade.

Til interiør er aluminium velegnet, grundet den meget lille vægtfylde. Stole og borde bliver ikke tunge, men stadig solide.

Ved anodisering af aluminium genskabes aluminiums naturlige overflade, og gør det meget dekorativt til f. eks. lysestager.

Udvalg af legeringer indenfor aluminium:
AlSi10Mg også varmebehandlet
AlSi10Cu
AlSi12Mg – også varmebehandlet
AlSi7Mg
AlSi8Cu3Mn

Bronze

Materialer vi arbejder med​

Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin. Der tilsættes nogle gange også en anelse bly, da det får den smeltede masse til at flyde bedre ved støbning. Andre kobberlegeringer er gryde- og klokke-malmgunmetal samt messing.

Bronze legeringer er særdeles velegnet til fittings i fjernvarmeindustrien.

Den specielle blybronze er velegnet til røntgenudstyr, fordi blyindholdet blokerer for stråler.

Udvalg af legeringer indenfor bronze:
CuSn12 – Tinbronze (90-10)
CuAl10Ni2Mn1 – Aluminiumbronze
CuZn31MnAl1 – Messing
RG5
RG10

Andre legeringer

hvidt støbejern

Der findes et utal af andre legeringer der kan støbes. Et eksempel her er hvidt støbejern der har en meget høj slidstyrke. Hvidt støbejern er særdeles velegnet til sliddele i betonindustrien, da legeringen er meget resistent overfor slitage.

Legeringer indenfor hvidt støbejern:
GJN-HV350
GJN-HV520
GJN-HV550
GJN-HV600
GJN-HV600 (XCr11)
GJN-HV600 (XCr14)
GJN-HV600 (XCr18)
GJN-HV600 (XCr23)

Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer.