Mail: fe@fe-s.dk
Telefon: +45 9740 6510

Gråjern

Gråjern er gråt støbejern med lamelgrafit. EN-GJL-150 er den type gråjern, der har de længste lameller. Det er grafitten der giver den grå farve.

Gråt støbejern, der er let at støbe og bearbejde. Her udskilles kulstof som grafitflager i forskellige størrelser alt efter hvilken form det har. Jo kortere lameller jo nemmere er det at bearbejde støbejernet. Det har styrke svarende til aluminiumlegeringer, men er sprødt.

Grunden til, at kulstoffet i gråt støbejern forekommer som grafit, er følgende: For det første har gråt støbejern et højt indhold af silicium, og for det andet sker afkølingen af gråt støbejern langsomt i forhold til afkølingen af hvidt støbejern. Gråt støbejern indeholder austenit ved højere temperaturer, som bliver til perlit eller ferrit. Grafitten går ikke i forbindelse med jernet, så gråt støbejern er faktisk stål og grafit, som ligger i en struktur. Der er forskel på, hvor meget træk gråt støbejern kan holde til. Det afhænger af, hvor meget perlit og ferrit, der er i det grå støbejern. Jo mere perlit jo stærkere er jernet, dog til en vis grænse. Gråt støbejern indeholder som sagt mere silicium end hvidt støbejern, desuden indeholder det også mere kulstof end hvidt støbejern. Gråt støbejern indeholder også små mængder svovlmangan og fosfor.

I forhold til hvidt støbejern kan gråt støbejern svejses, dog kan der på det svejsede område dannes hvidt støbejern på grund af den opvarmning, der sker med jernet. Derfor er det nødvendigt at afkøle det langsomt. Gråt støbejern er ikke nær så hårdt som hvidt støbejern. Det bevirker også, at det er bearbejdeligt. Jo mere ferrit jernet indeholder, jo nemmere er det at bearbejde. Gråt støbejern bruges til forskellige formål, men da det er lyddæmpende, bruges det bl.a. til maskindele og også til bremseskiver til person- og lastbiler.

For tekniske data om gråjern og vores rådgivning omkring materialevalg, afhængig af anvendelse, kontakt os på telefon 0045 97 40 65 10.

Normale legeringer indenfor Gråjern:
EN-GJL-150 / GG15 – anvendes typisk til brændeovne og riste
EN-GJL-200 / GG20 – anvendes typisk til gearhuse
EN-GJL-250 / GG25 – anvendes typisk til pumpehuse
EN-GJL-300 / GG30 – anvendes typisk til ventiler
EN-GJL-350 / GG35 – anvendes typisk til cylinder

Eksempel på gråjern

gray iron